Surface Pro 4
Surface Pro 3 har haft stor success, som værende den første "rigtige" hybrid maskine på markedet, og Surface Pro 4 er en forbedring på alle områder
Hvorfor den første?
Der har i virkeligheden været mange inden, men ved både 3'eren og især ved 4'eren er der tale om en computer, der både kan benyttes som tablet og som bærbar - uden at gå på kompromis nogen af stederne. Nedenfor vil vi uddybe det lidt, og have vores fokus på Surface Pro 4, der er den nyeste.
Rigtig computer
I Surface Pro 4 finder man Intels nyeste CPU (på det tidspunkt blogindlægget er skrevet), og en lynhurtig SSD. Grafikkortet er onboard, men er, sammen med de nye Intel CPU'er, kraftigt nok til at kunne spille flere spil. Rammene er også lynhurtige.
Den kan fåes i flere størrelse med i3, i5 og i7 CPU og med 4, 8 eller 16 gb ram. Harddisk størrelsen kan fåes i 128, 256 og 512 gb. Derudover kan der sættes et microSD kort i, hvis man skal bruge ekstra plads til filer mv.
Det betyder med andre ord, at man kan køre de ting man plejer - eksempelvis den fulde Office pakke, Adobe pakken (Photoshop, Indesign, Illustrator, Premiere mv) og alle andre programmer, som man er vant til at bruge på sin bærbare eller stationære PC.
En anden lækker ting er, at der er blevet plads til et USB 3.0 stik i fuld størrelse, ligesom der er headset stick og mini displayport.
Der er indbygget fod i den som er trinløs, så den kan benyttes på mange måder.
Tablet og størrelse
Med en størrelse på 292,10 mm x 201,42 mm x 8,45 mm og en vægt på 786 g er Surface Pro 4 ikke større end andre tablets, og den egner sig også glimrende hertil. På trods af den lille størrelse er der en 12,3" skærm med en fantastisk opløsning på 2736 x 1824.
Eneste minus, når man taler tablet delen er, at udvalget af apps stadig er begrænset til de apps, der udbydes påWindows Store.
Tastatur, mus og pen
En anden ting man også skal være opmærksom på er, at tastaturet sælges separat. Tastaturet er super lækkert og har indbygget en museplade i glas. Det føles som et high end tastatur og er forbedret kraftigt siden 3'eren. Har man et tastatur fra 3'eren kan dette dog også bruges.
Pennen medfølger med Surface Pro 4 gratis og kan bruges til notater, sketching, tegning mv.
Prisen
Prisen er høj og starter fra 7.699 kr inkl. moms og slutter på 18.999 kr. inkl. moms for den største i7'er med 16 gb ram og 512 gb harddisk
Et godt valg, pris kontra hardware, kunne være i5, 8 gb ram og 256 gb harddisk til 10.999 kr. inkl. moms
Prisen er lidt krydret, men der er også tale om super kvalitet hele vejen igennem, og en lille enhed som kan det hele.
Læs mere på Microsoft's Surface side
IT nyheder - 5 år siden