Meta Pixel (Facebook) ulovligt i Østrig
Meta Pixel, tidligere kendt som Facebook Pixel, er et analyseværktøj, der gør det muligt for virksomheder at måle effektiviteten af deres reklamer ved at forstå de handlinger, folk foretager sig på deres hjemmeside. Ved at integrere en lille mængde kode på en hjemmeside, kan Pixel indsamle data om brugernes interaktioner, såsom besøg på hjemmesiden, visning af bestemte sider, og gennemførelse af køb eller andre vigtige handlinger. Disse data kan derefter bruges til at optimere annoncer, bygge målrettede publikum for fremtidige annoncer og genmålrette kvalificerede leads. Et vigtigt aspekt ved Pixel er, at de indsamlede data sendes tilbage til Meta's servere, hvilket har været genstand for juridisk overvejelse i forhold til persondata beskyttelseslovgivning i forskellige jurisdiktioner.
Meta Pixel ulovlig i Østrig
Facebooks trackingværktøj, Pixel, som er meget anvendt af virksomheder til tracking og microtargeting af annoncer, er kommet under øget overvågning i Europa, hvilket på sigt kan have betydning for danske virksomheder.
I Østrig er det blevet ulovligt at bruge Pixel, da det anses for at være i strid med GDPR-reglerne. Dette kommer i kølvandet på en sag anlagt af privacy-organisationen Noyb (None of Your Business), der har klaget over 101 europæiske virksomheder for deres brug af Google Analytics og Pixel, herunder den danske virksomhed Boligportalen.
I forvejen er Google Analytics allerede blevet ulovlig i det meste af Europa i sin standard integration. Dette skete også på baggrund af en sag der startede i Østrig
Læs mere i vores artikle: "Google Analytics ulovligt (delvist)"
Hvorfor er Pixel i strid med GDPR?
Kernen i problemet med Pixel er, at de personlige data, det indsamler, sendes tilbage til Facebooks server i USA.
I 2020 fastslog EU's domstol, at europæiske data ikke må sendes til USA, da databeskyttelsen der anses for at være utilstrækkelig sammenlignet med EU's standarder.
Særligt blev det fremhævet, at adgangen til persondata for amerikanske efterretningstjenester ikke er reguleret godt nok.
Det var samme grund som tidligere gjorde Google Analytics ulovligt i det meste af Europa.
Er Meta Pixel ulovligt i Danmark og andre lande?
Selvom den østrigske afgørelse endnu ikke har direkte betydning for Danmark og andre lande, og at Meta Pixel dermed ikke er ulovligt der (24-06-2023), så vurderer Ayo Næsborg-Andersen, lektor ved juridisk institut ved Syddansk Universitet og forsker i persondataret, at den kan få indflydelse på danske virksomheder. Han bemærker, at det danske datatilsyn i øjeblikket overvejer en lignende sag, og at vi tidligere har set dem følge i fodsporene på det østrigske datatilsyn. De forskellige europæiske datatilsyn vidensudveksler, og derfor er der en stor sandsynlighed for, at de vil komme til en lignende konklusion.
Datatilsynet i Danmark er bekendt med den østrigske afgørelse, men har endnu ikke ønsket at kommentere på den, da de selv er i færd med at behandle en lignende sag.
Det er vigtigt for danske virksomheder at være opmærksomme på disse udviklinger, da de kan have betydning for, hvordan de bruger værktøjer som Pixel i fremtiden.
Vi vil fortsætte med at holde dig opdateret om udviklingen i denne sag.
Kilde: https://markedsforing.dk/artikler/nyheder/oestrigsk-tracking-forbud-kan-faa-betydning-i-danmark/