Google Analytics ulovligt (delvist)

22. sep. 2022
14. dec. 2022

Datatilsynet i Danmark har pr. 21/09-2022 været inde og se på brugen af Google Analytics og har konkluderet at det ikke kan benyttes lovligt via den normale implementering i JavaScript.
Det er sket efter en sag i bl.a. det Østrigske datatilsyn, som også konkluderede at brugen var ulovlig
Læs mere om Datatilsynets afgørelse

I dette blogindlæg ser vi på hvad løsningen på Google Analytics problemet kan være. Vi viser flere løsninger og alternativer til Google Analytics

Hvad er Google Analytics?

Google Analytics er det mest brugte værktøj til at få avanceret webside statistik, og er i følge w3techs brugt på 55,7% af alle websider hvilket er svarende til mange millioner sider.
Det giver statistik om besøg på siden, brugernes adfærd og meget andet.

Er Google Analytics ulovligt at bruge?

Google Analytics er jf. afgørelsen ikke i sig selv ulovligt at bruge. Men den måde man normalt implementerer det på via JavaScript, betyder at der sendes persondata til Googles servere i USA som ikke er anonymiserede. Der er ikke tale om navn, emails eller lign., men i stedet om eksempelvis IP adresse, som også i GDPR anses som personoplysninger.

Hvis man i stedet laver implementeringen server side, så vil man kunne filtrerer hvad der sendes til Google, og på den måde vil Google Analytics kunne blive brugt lovligt. 
Det er med andre ord muligt at benytte Google Analytics lovligt når en server side implementering er foretaget

Ulempen ved at benytte Google Analytics server side er dog at det er mere krævende at udvikle og vedligeholde. Derudover skal der lige være klarhed over hvilke ting der skal filtreres fra i det der sendes til Google (ifm. afgørelsen) for at det er lovligt.
Enkelte funktioner i Google Analytics vil muligvis heller ikke kunne bruges efter dette er lavet.

Løsningen

Der er i bund og grund 3 løsninger på dette problem

Løsning 1: Stop dataindsamling

Man stopper med at bruge Google Analytics og trackingværktøjer og slår det helt fra

Fordele

  • Det er billigt
  • Det kan gøres med det samme

Ulemper

  • Ingen dataindsamling og ingen data

Løsning 2: Anvend et alternativt værktøj

Man kan vælge et alternativt værktøj til Google Analytics. Det kan man gøre helt lovligt såfremt man vælger et der er baseret på Europæiske servere, da det ikke er Google Analytics i sig selv der er ulovligt, men derimod det at data opbevares på amerikanske servere.

Der findes flere alternativer som f.eks.

Matomo

https://matomo.org 
Matamo

Plausible

https://plausible.io/
Plausible

Fathom

https://usefathom.com/
Fathom

Simple Analytics

https://www.simpleanalytics.com/
Simple Analytics

Dreamdata

https://dreamdata.io/
Dream Data

Piwik Pro

https://piwik.pro
Piwik Pro

samt mange flere.

Fordele

  • Giver nogenlunde de samme data som I fik I Google Analytics 
  • Er lovlige at bruge i Europa

Ulemper

  • Månedlige omkostninger (Piwik Pro har dog gratis version)
  • Nyt værktøj og dermed "forfra" med dataindsamling

Løsning 3: Opsæt proxy til Google Analytics

Google Analytics kan lovliggøres ved at opsætte en proxy og sikre at data der sendes til Google er anonymiseret inden det sendes. På den måde er der fuld kontrol over persondata på Europæiske servere, mens den del Google får og bearbejder ikke indeholder data med persondata i.

En stor del af de funktioner I kender fra Google Analytics vil dog her mistes, da man ikke vil kunne få den data der normalt benyttes til markedsføringsindsatser, og heller ikke længere vil kunne se hvor brugerne f.eks. kommer fra.

Fordele

  • Google Analytics kan benyttes lovligt

Ulemper

  • Kan kun bruges som website adfærdsværktøj
  • Light udgave af den Google Analytics I kender
  • Kan ikke se hvor brugere kommer fra
  • Remarketing lists til Google Ads er ikke muligt
  • Man vil ikke længere på samme måde kunne lave mersalg

Løsning 4: Google gør Google Analytics lovligt

Her er man afhængig af at Google får gjort Analytics lovligt. Det kan sagtens være noget de arbejder på, men som det er nu processeres data i USA, og det vil derfor kræve en væsentlig ændring i deres datastruktur. Man skal derfor ikke forvente at det er noget som sker lige med det samme.

Fordele

  • Google Analytics kan igen benyttes normalt

Ulemper

  • Tager tid, hvis det overhovedet kommer, da Google skal gøre det lovligt ved at ændre deres struktur og herefter få det godkendt

Google Analytics i Flex4B systemet

Pr. d.d. (22/09-2022) benytter vi - ligesom de fleste andre systemer og open source systemer - standard implementeringen i JavaScript (som også var den anbefalede), hvilket betyder at den ikke længere anses som lovlig.

Vi har kigget på muligheden for at gøre det lovligt gennem en proxy server, men med de regler der er, så giver det ingen mening, da alt for meget data ikke længere kan bruges. De features som man normalt bruger til at danne mersalg forsvinder helt eller delvist, og Analytics bliver derfor kun brugbart som et adfærdsværktøj der viser generelle oplysninger om brugen af websiden.

Vi har derfor vurderet at det er bedre at skifte til de  alternative systemer som er godkendt i Europa, og så evt. afvente at Google får gjort Analytics lovligt igen.

Alternativer i Flex4B systemet

Vi arbejder hele tiden på at finde alternativer til Google Analytics som også kan understøttes, og vi hører gerne fra vores kunder hvis de har andre alternativer de ønsker at benytte (som kun benytter sig af Europæiske servere)

Kontakt os gerne hvis du har en anden udbyder du gerne vil have implementeret

Vi understøtter allerede Europæiske alternativer, og de kan lynhurtigt sættes op i systemet da de ligger som færdige plugins

Opdatering d. 22/09-2022 kl. 20:57
Vi har arbejdet hurtigt og understøtter nu Fathom og Plausible efter vores kunders ønske som alternativer til Google Analytics.
Vi arbejder sideløbende på at få lavet Google Analytics i en version der kan bruges lovligt, men skal bruge nogle informationer for at sikre vi filtrerer korrekt fra så vi sikrer det er lovligt.

Opdatering d. 01/10-2022 kl. 13:02
Vi understøtter nu også Matomo Cloud som selvfølgelig også kører på europæiske servere, og det betyder også understøttelse af det man tidligere kendte som Piwik.com, da det er blevet en del af Matomo

Opdatering d. 04/10-2022 kl. 06:01
Nu understøttes også Simple Analytics som er endnu et Europæisk alternativ til Google Analytics

Opdatering d. 05/10-2022 kl. 19:35
Så har vi fået endnu en med. Nu understøtter vi også Dreamdata som også er et Europæisk alternativ til Google Analytics

Opdatering 28/11-2022 kl. 11:45
Vi understøtter nu også Piwik.pro (Piwik Pro) som har en GRATIS version (core plan) der er baseret på brug

Læs mere

Vi har samlet nogle links der dels dokumenterer ovenstående blogindlæg og dels tager fat i nogle relaterede emner

Google analytics alternativerGoogle analytics ulovligteuropæiske analytics alternativer
Google Analytics ulovligt (delvist)