Material design

10. feb. 2016
19. aug. 2024

Begrebet Material Design

Begrebet Material Design blev "opfundet" af Google, og de offentliggjorde det første gang på Google I/O konferencen i juni 2014.
I 2015 blev det implementeret i deres mobile platform Android, og lagt ud, så underleverandører nemt kunne benytte sig af samme design-sprog.

Hvad er Material Design?

Definitionen er der forskellige holdninger til, men mange ser det som en videreudvikling af Flat Design, hvor der også tænkes i den interaktive platform, samt i tanken om at tilføje en ekstra dimension.

Google selv ser det som et "nyt design-sprog" eller en ny linje, man kan følge.

Den nemmeste måde at forstå Material Design på er ved at tænke i lag, og tænke i at man med papir vil kunne lægge det i flere lag. Ud over blot at lægge dem ovenpå hinanden, så kan man også eksempelvis folde dem, og dermed få en ekstra dimension.
For at det er muligt, kræver det brug af skygger mv. - en ting som Flat Design f.eks. var gået meget væk fra. Men i modsætning til tidligere designs med skygger, taler man om realistiske og svage skygger i Material Design.

Et andet vigtigt aspekt i Material Design er motion. Man skal på de digitale platforme udnytte, at man er i stand til at flytte objekter, ændre størrelser, lave effekter mv.

Google har også lavet et grid, som er meget lig det, man kender fra web og som også er meget brugt i f.eks. Flat Design. Grid'et har også ligheder med grid som benyttes til trykte materialer.

Derudover indeholder det også flere ting bl.a. omkring den responsive del, animationer, padding og brug af lys.

Læs mere om material design

Er det også til webdesign?

Material Design blev udviklet til Android og til apps, men ligesom med Flat Design, som også kom i bl.a. Windows, iOS og Android, så får det indflydelse på hele branchen. Material Design er efterhånden brugt en del i webdesign og systemer også.

Nyt design?

Du er meget velkommen til at kontakte Flex4Business hvis du har behov for et nyt design eller et helt nyt system.