Skrifttyper på websider

6. dec. 2021 17.33

Skrifttyper kan gøre en stor forskel når man laver et webdesign. Vi kigger nærmere på skrifttyper her, men vær opmærksom på det ikke er en dybdegående artikel om skrifttyper, men blot lidt hjælp til at bruge dem på websider.

Typer af fonte (skrifttyper)

Der er nogle forskellige typer af skrifttyper som man kan bruge

Sans serif: Fonte uden fødder som f.eks. Arial

Serif: Her får fontene fødder som f.eks. Times New Roman

Handwritten: Den siger sig selv - men fonte der ligner de er håndskrevne

Display: Typisk lidt mere kreative fonte, som ofte ikke er gode til længere tekster

Fonte der passer til virksomheden

Når man vælger fonte så husk at tænke på hvilke der passer til jeres målgruppe, stil, produkter og type af virksomhed så den er med til at underbygge budskabet.

Begræns antal fonte

Man kan hurtigt blive begejstret over alle de forskellige fonte og muligheder. Men husk at du i sidste ende skal begrænse dig. Vi anbefaler som oftest at du maks vælger omkring 2 fonte f.eks. til overskrifter og tekst, og så evt. en displayfont til specielle ting.

Hvis du gerne vil have mere variation, så kan du variere tykkelse, farve, størrelser, formatering og lign.

Font i Flex4B systemet

I Flex4B systemet er der god mulighed for at være kreativ med fonte.
Der kan selvfølgelig sættes nogle standarder (font, størrelser, farver, formatering osv.) så de forskellige overskrifter, brødtekst osv. altid er ensartet i looket, og så du blot behøver at vælge dem i editoren.

Men derudover er der også mulighed for at sætte font, størrelser, farver, formatering osv. på alt individuelt hvis man har noget der eksempelvis skal skille sig ud

Det giver dig med andre ord den totale frihed til at være kreativ.

Kunde case

En af de kunder der har arbejdet en del med skrifttyper er Mind Your Feet - tag et kig på deres side og se hvordan de har brugt fonte i Flex4B systemet

Du kan også læse mere om Flex4B systemet eller kontakte os

Skrifttyper på websider