Ny ePrivacy-forordning

28. nov. 2018 20.07

Hvornår kommer den nye ePrivacy forordning?

Det er planen, at den nye lov skal træde i kraft d. 25. maj 2019.


Da loven ikke er endeligt vedtaget d.d. (28-11-2018), så vil ikrafttrædelse 25. maj 2019 dog ikke være realistisk ifølge flere eksperter, da den lægger op til store ændringer. Det må derfor forventes at den først vil træde i kraft senere.

 

Hvad betyder den nye ePrivacy forordning?

Den gode nyhed ved den nye ePrivacy forordning er, at målet er at slippe af med de udskældte "cookie bannere" som præger websider.


Flex4Business ser dette som en god nyhed, da disse "cookie bannere" ødelægger brugeroplvelsen. De læses slet ikke af brugerne, og mange virksomheder vælger dem fra.

Loven skal sikre, at der på anden måde stadig er et samtykke, når der benyttes cookies, men at dette samtykke kun skal ske en enkelt gang i browseren.
Hvis den endelige vedtagelse bliver sådan, så betyder det, at websideejere ikke længere vil skulle tage denne del med ind i webside udviklingen, når den nye ePrivacy forordning træder i kraft. Derimod skal Google, Microsoft og Apple mv. indbygge det i browserne.

Den nye ePrivacy forordning handler dog ikke kun om cookies, men kommer nu også til at gælde alle former for elektronisk kommunikation. Loven er stadig ved at blive udarbejdet, men kommer til at hænge tæt sammen med  "Persondatafordningen 2018", da det handler om at beskytte personlige data fra f.eks. support chats, annoncer mv. og om at få brugernes samtykke til de ting, der foretages.
 

 

Bøder ved brud på den nye ePrivacy forordning?

Ligesom med den nye lov, "Persondatafordning 2018", så vil det være rigtig dyrt at bryde ePrivacy loven. Bødestørrelsen vil kunne blive 4% af den samlede globale omsætning eller 20.000.000 EURO.

 

Læs det fulde forslag til "ePrivacy forordningenen" på dansk.

Flex4Busines kan ikke stilles til ansvar for indholdet i denne artikel. Vi anbefaler altid, at du ved den mindste tvivl kontakter en sagkyndig, der kan hjælpe med at sikre du overholder loven. Skulle du finde fejl i vores artikel, så hører vi gerne fra dig. Vær opmærksom på, der kan være sket ændringer efter denne artikel er skrevet.

Privacy billede: Microsoft

Ny ePrivacy-forordning