Hastighed på websider
Er hastighed på websider vigtigt?
Det korte svar er ja. Google og andre søgemaskiner kigger mere og mere på hastighed og vægter det højere og højere.
Det betyder også der er kommet nye begreber man skal tage stilling til inden for det tekniske SEO som f.eks. "First Contentful Paint", "Time to Interactive", "Largest Contentful Paint", "Cumulative Layout Shift" og mange andre tekniske begreber, som vi dog ikke vil gå i dybden med her. Det er som sådan ikke nye begreber, men begreber, der får større og større betydning.
Fælles for dem alle er, at det handler om hastighed på siden. Hvor længe går der før brugeren kan bruge siden, hvor meget ændrer siden sig efter load, hvor længe går der før siden kan ses osv. osv.
Google har meddelt, at der vil blive endnu større fokus på disse forhold, hvilket også kan ses i deres Lighthouse værktøj, som nu bedømmer sider hårdere på de punkter end tidligere.
Hvorfor er hastighed vigtigt?
Men hvorfor er hastighed egentlig så vigtigt når vi får hurtigere og hurtigere net?
Det er der flere grunde til:
- Stor forbrug af data påvirker miljøet (servercentre).
- Hostingomkostninger er væsentligt dyrere både i gemt data og i trafik
- Brugere skal vente unødigt på alt for store billeder mv., hvilket påvirker brugervenlighed
- Mange bruger ukritisk forkerte formater til billeder og alt for store størrelser
- Billeder og videoer optimeres ikke til web før de lægges op (bruger kan ikke se forskel, men datamængden er meget forskellig)
- Store bruger ukritisk plugins, javascripts og meget andet, og har langt større load end der er behov for
Hvad kan du gøre?
Moderne systemer - inkl. Flex4B systemet - optimerer billeder mv. inden de lægges op. Men der er nogle ting, du selv kan gøre
Det kan du gøre
- Brug de rigtige formater
- Rene fotos skal der ikke bruges PNG til, da JPG fylder langt mindre og har samme synlige kvalitet
- Optimer gerne fotos inden de lægges op.
- Du kan komprimere dem mere end et system, da du kan se på billedet hvor langt ned kvalitet kan sættes og dermed gå længere ned end systemerne kan.
- Komprimer videoer til internetbrug.
- En baggrundsvideo kan typisk komme under 6-10 mb afhængig af længde
Nye formater
- Du kan også bruge nye bedre formater som .webp formatet - men bemærk, at det endnu ikke understøttes fuldt i Safari (10/06-2021).
Ofte stillede spørgsmål om vigtigheden af hastighed på websider
Hvorfor er hastigheden på en hjemmeside vigtig?
Hastigheden på en hjemmeside er afgørende, fordi den påvirker brugeroplevelsen, SEO-rangeringer og konverteringsrater. Langsomme sider kan føre til højere afvisningsprocenter og lavere placeringer i søgemaskineresultaterne.
Hvordan påvirker en langsom hjemmeside brugeroplevelsen?
En langsom hjemmeside kan frustrere brugerne, hvilket får dem til at forlade siden hurtigt. Dette resulterer i en højere afvisningsprocent og reducerer chancerne for, at de vender tilbage i fremtiden.
Hvordan påvirker hjemmesidens hastighed SEO?
Søgemaskiner som Google bruger hjemmesidens hastighed som en rankingfaktor. Hurtigere hjemmesider giver en bedre brugeroplevelse og har derfor en tendens til at rangere højere i søgeresultaterne.
Hvilke faktorer kan påvirke en hjemmesides hastighed?
Flere faktorer kan påvirke hastigheden, herunder serverens ydeevne, filstørrelser (især billeder og videoer), brug af eksterne scripts og ikke-optimeret kode.
Hvordan kan jeg forbedre hastigheden på min hjemmeside?
For at forbedre hastigheden kan du optimere billeder og videoer, minimere brugen af tunge plugins, vælge en pålidelig hostingudbyder og sikre, at din kode er ren og effektiv.