Gruppesøgsmål mod NETS

13. jan. 2016
13. jan. 2016

BEMÆRK: Blogindlæg er skrevet 16/1- 2016

Mindst 60 netbutikker i Foreningen for Dankortsag har netop fået rettens godkenelse til at anlægge et gruppesøgsmål mod NETS.

Hvad går sagen mod NETS ud på?

Butikkerne mener, at de i perioden  1. januar 2008 til 15. juli 2013 har betalt for højt gebyr ved dankorttransaktioner ift. gebyr, der er pålagt fysiske transaktioner. Det er begrundet med en afgørelse afsagt af Konkurrenceankenævnet i 2013, som konkluderede at NETS havde taget for høje gebyrer, og at de skulle sænkes med 30%.

NETS valgte ikke at gøre det med tilbagevirkende kraft, hvilket skulle have kostet butikkerne i omegnen af 160 millioner, og det er det, der danner grundlaget for gruppesøgsmålet.

Butikkerne håber dermed at kunne hive de 30% der er betalt for meget i løbet af de 5 år tilbage igen, hvilket vil gå hen og blive dyrt for NETS. Denne sag kan også sagtens ende med at blive endnu større da butikker forsat kan melde sig som en del af søgsmålet.

Hvornår forventes en afgørelse?

Der kan gå mange år før der kommer en afgørelse i sagen. Denne type sager tage ofte rigtig mange år, og bevisbyrden kan være svær. Derfor er det ikke noget man skal forvente en afgørelse på lige med det samme