Den europæiske tilgængelighedslov (EAA) – nye krav til digital tilgængelighed fra 2025

Den europæiske tilgængelighedslov (European Accessibility Act) træder i kraft 28. juni 2025. Loven indfører fælles EU-krav til digital tilgængelighed, så digitale produkter og tjenester bliver nemmere at bruge for alle. Artiklen forklarer lovens formål og betydning, gennemgår WCAG 2.1-standarden og EN 301 549, og giver konkrete råd til virksomheder om at overholde kravene.

Lovens formål og betydning

Den nye tilgængelighedslov har til formål at gøre digitalt indhold og elektroniske tjenester tilgængelige for alle borgere på tværs af EU. Kort fortalt skal det være lettere for mennesker med handicap at handle online og benytte digitale tjenester i hverdagen. Når loven træder i kraft den 28. juni 2025, bliver “internettet for alvor åbent for alle”​ – det vil sige, langt flere får mulighed for at anvende websites, apps og elektroniske produkter uden barrierer. Initiativet udspringer bl.a. af EU’s ønske om at fjerne forskelle mellem medlemslandenes krav og sikre lige adgang til det digitale indre marked. Samtidig forventes loven at gavne op mod 15–20% af befolkningen, som i dag har svært ved at bruge digitale løsninger på grund af handicap eller nedsatte funktionsevner​.

Loven (der officielt bygger på EU-direktiv 2019/882, også kendt som European Accessibility Act) fastsætter en række specifikke tilgængelighedskrav, som alle berørte produkter og tjenester skal opfylde. I Danmark er direktivet implementeret via Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (ofte blot kaldt “Tilgængelighedsloven”). Disse krav omfatter bl.a. webindhold, brugergrænseflader, self-service automater m.v., og de er i høj grad baseret på eksisterende standarder for webtilgængelighed som WCAG 2.1. Dermed viderefører EAA principperne fra tidligere regler for offentlige hjemmesider, men udvider dem til også at gælde mange private aktører og produkter.

Hvem er omfattet af loven?

Tilgængelighedsloven gælder for en lang række digitale produkter og tjenesteydelser, især dem der retter sig mod forbrugere. Både private virksomheder og offentlige udbydere skal overholde loven, hvis de tilbyder følgende typer produkter/tjenester:

• E-handel og websites: Webshops og online tjenester, hvor forbrugere kan købe varer eller ydelser online.
• Transport og billetkøb: Billetsystemer, rejsebooking og selvbetjeningsløsninger inden for transport (f.eks. tog- eller flybilletter).
• Selvbetjeningsautomater: Informationsskærme, hæveautomater (ATM) og andre interaktive terminaler til offentlig brug.
• Bank, betaling og forsikring: Netbank, mobilbank og andre forbrugerrettede finansielle tjenester.
• E-bøger og medieindhold: Digitale bøger, e-læser-enheder og tilhørende læse-software.
• Computere, smartphones og OS: Forbruger-computerudstyr (PC’er, smartphones, tablets) samt deres operativsystemer og standardsoftware.

Dertil omfatter loven også visse fysiske produkter med en digital grænseflade – eksempelvis smart-tv, kortterminaler m.m. – som skal leve op til tilgængelighedskravene i deres betjening.

Undtagelser: Visse indholdstyper er specifikt undtaget fra kravene. Fx gælder kravene ikke for videoer, lyd eller PDF-dokumenter, der er udgivet før skæringsdatoen 28. juni 2025​. Også rene online-korttjenester (uden navigationsformål) og indhold indlejret fra tredjepart, som virksomheden ikke selv har kontrol over, er undtaget​. Desuden er mikrovirksomheder (virksomheder med under 10 ansatte og under 2 mio. euro i årlig omsætning) fritaget fra loven.

Overdragsordninger: Tjenesteydere, der leverer tjenester ved hjælp af produkter, som lovligt er anvendt til levering af tjenester før den 28. juni 2025, kan fortsat levere tilsvarende tjenester ved hjælp af de pågældende produkter indtil den 28. juni 2030. Det betyder, at produkter, der allerede er i brug til at levere tjenester inden den 28. juni 2025, kan fortsætte med at blive brugt til dette formål indtil den 28. juni 2030, uden at skulle opfylde de nye tilgængelighedskrav. Dette giver virksomheder en overgangsperiode på fem år til at tilpasse sig de nye krav.

Konsekvenser ved manglende overholdelse: Det er vigtigt at være opmærksom på, at der følger håndhævelse og sanktioner med lovkravene. Efter 28. juni 2025 må et produkt eller en tjeneste ikke markedsføres eller tilbydes i EU, hvis det ikke opfylder de relevante tilgængelighedskrav. Myndighederne kan påbyde, at ikke-tilgængelige produkter fjernes fra markedet. Derudover kan overtrædelse medføre bøder – i Danmark forventes bødestørrelser omkring 50.000 kr. pr. overtrædelse. Kort sagt risikerer virksomheder, der ikke efterlever EAA, at deres digitale produkt eller service enten ikke må udbydes eller bliver sanktioneret økonomisk.

WCAG 2.1 – retningslinjer for webtilgængelighed (A, AA, AAA)

En central del af at opfylde tilgængelighedskravene er at følge standarden WCAG 2.1 (Web Content Accessibility Guidelines 2.1). WCAG er internationale retningslinjer for, hvordan man gør webindhold og apps tilgængelige for personer med forskellige typer handicap. WCAG 2.1 bygger på fire grundprincipper – at indholdet skal være opfatteligt, anvendeligt, forståeligt og robust. Disse principper udmøntes i konkrete krav (kaldet “succeskriterier”), som er inddelt i tre niveauer for overholdelse: A, AA og AAA​. Niveau A er det mest basale (laveste) niveau af tilgængelighedskrav, som dækker de mest essentielle barrierer. Niveau AA omfatter alle A-krav plus yderligere kriterier, der tilsammen anses for at give en høj grad af tilgængelighed. AAA er det højeste niveau med de mest ambitiøse krav – det inkluderer alle A- og AA-krav samt yderligere avancerede tilgængelighedskriterier.

I praksis er niveau AA typisk målet for lovgivning og offentlige standarder, da AA-niveauet balancerer omfattende tilgængelighed med realismen i at kunne implementere kravene. De eksisterende EU-regler for offentlige hjemmesider kræver f.eks. overholdelse af WCAG 2.1 på niveau AA. Tilsvarende forventes EAA i vid udstrækning at blive opfyldt ved at digitale løsninger lever op til WCAG 2.1 AA. Virksomheder bør derfor sigte efter mindst AA-niveau i deres websites, webshops, mobilapplikationer osv. At stræbe mod AAA kan yderligere forbedre tilgængeligheden, men det er frivilligt og ofte svært at opnå fuldt ud.

WCAG 2.1 Succeskriterier

I dette afsnit har vi prøvet at liste de succeskriterier der er for WCAG 2.1 på henholdsvis niveau A, AA og AAA.
W3 har en mere dybdegående artikel med dem hvis du ønsker mere information.

WCAG 2.1 Succeskriterier – Niveau A

• 1.1.1 Ikke-tekstindhold: Giv tekstalternativer for ikke-tekstindhold.
• 1.2.1 Kun lyd og kun video (forudindspillet): Giv alternativt indhold for forudindspillet lyd og video.
• 1.2.2 Undertekster (forudindspillet): Giv undertekster for forudindspillet lydindhold i synkroniserede medier.
• 1.2.3 Lyd-beskrivelse eller mediealternativ (forudindspillet): Giv enten en lyd-beskrivelse eller et alternativt medie for forudindspillet videoindhold.
• 1.3.1 Information og relationer: Information, struktur og relationer kan bestemmes programmatisk eller er tilgængelige i tekst.
• 1.3.2 Meningsfuld rækkefølge: Indhold præsenteres i en meningsfuld rækkefølge.
• 1.3.3 Sensoriske karakteristika: Instruktioner må ikke udelukkende være afhængige af sensoriske karakteristika.
• 1.4.1 Brug af farve: Farve bruges ikke som den eneste visuelle måde at formidle information på.
• 1.4.2 Lydkontrol: Hvis lyd afspilles automatisk i mere end 3 sekunder, skal der være en måde at stoppe eller skrue ned for lyden.
• 2.1.1 Tastatur: Al funktionalitet er tilgængelig via tastatur.
• 2.1.2 Ingen tastaturfælde: Fokus kan flyttes væk fra enhver komponent via tastatur.
• 2.1.4 Tegntastgenveje: Enkeltbogstavgenveje kan deaktiveres, ændres eller kræver en anden tast.
• 2.2.1 Justerbar timing: Brugere kan justere tidsbegrænsninger.
• 2.2.2 Pause, stop, skjul: Brugere kan pause, stoppe eller skjule bevægeligt, blinkende eller rullende indhold.
• 2.3.1 Tre blink eller under tærskel: Indhold blinker ikke mere end tre gange i sekundet.
• 2.4.1 Omgå blokke: Giv en mekanisme til at omgå gentagne blokke af indhold.
• 2.4.2 Sidetitel: Sider har titler, der beskriver emnet eller formålet.
• 2.4.3 Fokusrækkefølge: Fokus kan flyttes i en rækkefølge, der bevarer mening og funktionalitet.
• 2.4.4 Linkformål (i kontekst): Formålet med hvert link kan bestemmes ud fra linkteksten eller konteksten.
• 2.5.1 Pegergester: Funktionalitet, der bruger komplekse gestus, kan også betjenes med enkle gestus.
• 2.5.2 Pegercancellation: Funktionalitet kan annulleres, før den er færdig.
• 2.5.3 Etiket i navn: Etiketter indeholder det synlige tekstnavn.
• 2.5.4 Bevægelsesaktivering: Funktionalitet, der aktiveres ved bevægelse, kan også aktiveres på andre måder.
• 3.1.1 Sproget på siden: Sproget på siden kan programmatisk bestemmes.
• 3.2.1 Ved fokus: Ingen komponent ændrer konteksten, når den får fokus.
• 3.2.2 Ved input: Ingen komponent ændrer konteksten, når der indtastes data.
• 3.3.1 Fejlidentifikation: Fejl identificeres og beskrives for brugeren.
• 3.3.2 Etiketter eller instruktioner: Brugere får etiketter eller instruktioner, når input kræves.
• 4.1.1 Parsing: Indholdet er korrekt kodet, så det kan fortolkes af brugermidler.
• 4.1.2 Navn, rolle, værdi: Brugergrænsefladekomponenter har navne og roller, der kan bestemmes programmatisk.

WCAG 2.1 Succeskriterier – Niveau AA

• 1.2.4 Undertekster (live): Giv undertekster for live lydindhold i synkroniserede medier.
• 1.2.5 Lyd-beskrivelse (forudindspillet): Giv en lyd-beskrivelse for forudindspillet videoindhold.
• 1.3.4 Orientering: Indhold er ikke begrænset til en bestemt visningsretning.
• 1.3.5 Identificer inputformål: Inputfelter kan programmatisk identificeres for at aktivere autofyldning.
• 1.4.3 Kontrast (minimum): Tekst har en kontrastforhold på mindst 4.5:1.
• 1.4.4 Tekstforstørrelse: Tekst kan forstørres op til 200% uden tab af indhold eller funktionalitet.
• 1.4.5 Billeder af tekst: Brug tekst i stedet for billeder af tekst, undtagen hvor det er essentielt.
• 1.4.10 Omflytning: Indhold kan vises uden tab af information eller funktionalitet, og uden behov for vandret rulning.
• 1.4.11 Ikke-tekstkontrast: Visuelle komponenter har en kontrastforhold på mindst 3:1.
• 1.4.12 Tekstafstand: Ingen tab af indhold eller funktionalitet ved ændring af tekstafstand.
• 1.4.13 Indhold ved hover eller fokus: Indhold, der vises ved hover eller fokus, kan fjernes, flyttes eller forbliver synligt.
• 2.4.5 Flere måder: Der er mere end én måde at finde en side på et websted.
• 2.4.6 Overskrifter og etiketter: Overskrifter og etiketter beskriver emnet eller formålet.
• 2.4.7 Synligt fokus: Tastaturfokus er synligt for alle komponenter.
• 3.1.2 Sproget på dele: Sproget for tekstpassager kan bestemmes programmatisk.
• 3.2.3 Konsistent navigation: Navigationsmekanismer optræder i samme rækkefølge ved gentagelse.
• 3.2.4 Konsistent identifikation: Komponenter med samme funktion identificeres ens.
• 3.3.3 Foreslå rettelser: Hvis der opstår fejl, foreslås rettelser, hvor det er muligt.
• 3.3.4 Fejlforebyggelse (juridisk, finansiel, data): Der gives mulighed for at gennemgå, bekræfte og rette kritiske input.

WCAG 2.1 Succeskriterier – Niveau AAA

• 1.2.6 Tegnsprog (forudindspillet): Giv tegnsprogstolkning for forudindspillet synkroniseret medie.
• 1.2.7 Udvidet lyd-beskrivelse (forudindspillet): Giv udvidet lyd-beskrivelse for video.
• 1.2.8 Mediealternativ (forudindspillet): Giv et fuldt tekstalternativ til forudindspillet synkroniseret medie.
• 1.2.9 Kun lyd (live): Giv alternativt indhold for live lyd.
• 1.3.6 Formål med komponenter: Formålet med UI-komponenter kan bestemmes programmatisk.
• 1.4.6 Forbedret kontrast: Tekst har en kontrastforhold på mindst 7:1.
• 1.4.7 Lav eller ingen baggrundslyd: Baggrundslyd er lav eller kan slås fra.
• 1.4.8 Visuel præsentation: Brugeren kan tilpasse visuel præsentation af tekst.
• 1.4.9 Billeder af tekst (ingen undtagelse): Billeder af tekst undgås helt.
• 2.1.3 Tastatur (ingen undtagelser): Alt er tilgængeligt med tastatur, uden undtagelser.
• 2.2.3 Ingen timing: Ingen tidsbegrænsning.
• 2.2.4 Afbrydelse: Brugeren kan udsætte eller undgå afbrydelser.
• 2.2.5 Genoprettelse: Brugeren kan vende tilbage til tidligere trin og rette input.
• 2.3.2 Tre blink: Intet blinker overhovedet.
• 2.4.8 Placering: Angiv brugerens nuværende placering på sitet.
• 2.4.9 Linkformål (kun linktekst): Linkformål fremgår af linkteksten alene.
• 2.4.10 Sektionstitler: Sektioner har beskrivende overskrifter.
• 3.1.3 Usædvanlige ord: Usædvanlige ord forklares.
• 3.1.4 Forkortelser: Forkortelser er forklaret eller defineret.
• 3.1.5 Læseniveau: Tekst kan forstås ved lavere læseniveau, hvis muligt.
• 3.1.6 Udtale: Udtale af ord er tilgængelig, når betydningen er uklar.
• 3.2.5 Ændringer ved brugeranmodning: Ændringer i kontekst sker kun ved brugerens initiativ.
• 3.3.5 Hjælp: Brugere tilbydes hjælp ved udfyldning af formularer.
• 3.3.6 Fejlforebyggelse (alle): Gennemgang og bekræftelse af input for alle typer opgaver.
• 4.1.3 Statusmeddelelser: Statusmeddelelser identificeres programmatisk uden fokusændring.

EN 301 549-standarden og sammenhængen med WCAG og EAA

EN 301 549 er den europæiske standard for ICT-tilgængelighed, som i høj grad supplerer og konkretiserer kravene i EAA. Denne standard (“Accessibility requirements for ICT products and services”) samler de tekniske specifikationer for tilgængelighed af bl.a. websites, software, mobilapplikationer, hardware og andre IT-produkter. For webindhold og applikationer refererer EN 301 549 direkte til WCAG-kriterierne – faktisk svarer kravene i EN 301 549 til, at webindhold opfylder WCAG 2.1 niveau AA.

Formålet med EN 301 549 er at fungere som en harmoniseret europæisk reference: Hvis man følger standarden, kan man regne med at opfylde de lovpligtige krav. EU-Kommissionen forventes at udpege netop EN 301 549 (i en opdateret udgave) som den officielle harmoniserede standard for tilgængelighedskrav under EAA. En revideret version af EN 301 549 er under udarbejdelse og forventes tidligst klar i slutningen af 2025​. Indtil da må virksomhederne læne sig op ad den nuværende version og WCAG 2.1-retningslinjerne, som allerede er velkendte fra eksisterende lovgivning.

Udover WCAG indeholder EN 301 549 også krav til andre aspekter af produkter, f.eks. hardware (skærme, tastaturer, terminaler), dokumentformater, talegenkendelse m.m. Dette gør den relevant for EAA, der jo ikke kun omfatter web, men også fysiske produkter med digitale grænseflader. Kort sagt binder EN 301 549 trådene sammen mellem WCAG-kravene for webindhold og de bredere tilgængelighedskrav i EAA for alle typer ICT-produkter. Når standarden bliver officielt anerkendt under EAA, vil overholdelse af EN 301 549 give en formodning om, at man lever op til lovens krav.

Råd til virksomheder og udviklere: Sådan overholder I kravene

Overgangen til de nye tilgængelighedskrav kan virke omfattende, men med rettidig planlægning og de rigtige tiltag kan virksomheder sikre, at deres produkter og tjenester lever op til EAA. Her følger en række konkrete råd til at komme godt i gang:

• Start nu: Implementeringen af webtilgængelighed kan tage lang tid. Erfaringer viser, at selv mange offentlige sites havde svært ved at nå i mål, selv med flere års varsel​. Begynd derfor nu med at lægge en plan for, hvordan I vil gøre jeres digitale løsninger tilgængelige.
• Skaf jer viden om kravene: Sæt jer ind i WCAG 2.1 retningslinjerne og lær, hvad der kræves på niveau A og AA. Uddan jeres udviklingsteam i best practices for tilgængelighed – fx korrekt brug af HTML-tags, ARIA-landemærker, kontrast- og farvevalg, osv. Der findes mange gratis ressourcer og vejledninger online om webtilgængelighed (herunder W3C’s dokumentation og vores liste højere oppe). Jo bedre I forstår principperne, desto nemmere bliver det at udføre dem i praksis.
• Kortlæg jeres nuværende tilstand: Lav en tilgængelighedsvurdering eller audit af jeres nuværende website, app eller produkt. Identificér hvilke WCAG-krav der ikke er opfyldt i øjeblikket. En systematisk gennemgang giver et konkret overblik og gør det lettere at prioritere indsatsen.
• Prioritér og implementér forbedringer: Lav en handlingsplan for at udbedre de fundne tilgængelighedsproblemer. Start med de kritiske barrierer (niveau A) og arbejd jer op gennem niveau AA-kravene. Mange tilpasninger vil være små (fx at tilføje alt-tekster eller rette HTML-valideringsfejl), mens nogle kan kræve større omlægninger – eksempelvis redesign af navigation for bedre tastaturstyring, udskiftning af videoplayer for at understøtte undertekster, eller opgradering af frameworks for at understøtte tilgængelige komponenter.
• Involver brugere og eksperter: Test jeres løsning med brugere, der har funktionsnedsættelser, eller med hjælpemidler som skærmlæsere. Deres feedback er uvurderlig til at opdage praktiske problemer. Overvej også at konsultere tilgængelighedseksperter, som kan rådgive og foretage uafhængige evalueringer. En ekstern ekspertgennemgang kan sikre, at I ikke overser væsentlige forhold og giver jer tryghed for, at I er på rette vej.
• Integrér tilgængelighed i jeres processer: Gør tilgængelighed til en naturlig del af udviklingscyklussen fremadrettet. Inkludér tilgængelighedskrav i designbriefs, kravspecifikationer og QA-tests. Når tilgængelighed tænkes ind fra starten af nye projekter, undgår I dyre rettelser på et senere tidspunkt. Dette “design for alle” princip (også kendt som universelt design) er i øvrigt omfattet af standarden EN 17161, som EAA også henviser til som bedste praksis.

Ved at følge disse råd kan virksomhederne ikke blot opnå compliance med lovkravene, men også høste forretningsmæssige fordele. Et tilgængeligt website eller produkt kan benyttes af en bredere kundeskare, hvilket i sidste ende øger potentielle brugere og kundegrundlag. Tilgængelighed forbedrer ofte den overordnede brugeroplevelse for alle – ikke kun for personer med handicap – så indsatsen kan give mere tilfredse kunder generelt. Kort sagt: det kan betale sig at investere i digital tilgængelighed, både for at overholde loven og for at styrke sin markedsposition.

Afslutning

Med Den europæiske tilgængelighedslov (EAA) sættes der en milepæl for digital inklusion i EU. Fra juni 2025 skal både offentlige og private aktører sikre, at en bred vifte af digitale produkter og tjenester lever op til tilgængelighedsstandarder, så alle brugere – uanset handicap – får lige adgang. WCAG 2.1 og EN 301 549 bliver hjørnestenene i den tekniske efterlevelse af kravene, og det er afgørende at komme i gang i god tid med at implementere ændringerne. Ved at følge de beskrevne råd og prioritere tilgængelighed nu, kan virksomheder både undgå sanktioner og opnå en konkurrencemæssig fordel ved at tilbyde bedre og mere inkluderende brugeroplevelser. EAA er dermed ikke blot en compliance-opgave, men en mulighed for at gøre det digitale rum mere imødekommende for alle.

Tilgængelighedslov i Flex4B systemet

Hos Flex4Business ApS har vi længe været igang med at sikre at Flex4B systemet (billetsystem, webshop, CMS og kortsystem) lever op til den nye tilgængelighedslov, så alle vores kunder dermed også lever op til den.
Det er et arbejde vi vil forsætte med, så vi kan sikre at både alle eksisterende dele af systemet, men også nye dele af systemet lever op til loven.
Vores mål er at alle dele af systemet lever op til min. niveau AA, men også lever op til niveau AAA der hvor det er muligt.

Husk at du som kunde i Flex4B systemet også selv skal sikre at det indhold du laver lever op til loven.
Det indbærer f.eks. at vælge farver med høj kontrast, at bruge ALT tags på billede, sikrer overskrifter beskriver indholdet og alle de andre ting som I nemt kan styre direkte fra vores drag and drop editor.

Den europæiske tilgængelighedslovEuropean Accessibility ActWCAG 2.1EN 301 549EAA